Skaklejr på Tjele Efterskole
Rasmus og Malek var med blandt deltagerne, mens Alexander, Allan Stig, Ellen og Rasmus var del af lederteamet, da der blev afholdt skaklejr på Tjele Efterskole fra søndag d. 26. juli til lørdag d. 1. august. Du kan læse mere om lejren på godkamp.dk.
Skaksommerlejr
I uge 28 deltager Caroline, Kathrine, Leia, Max, Otto og Wojciech i skaksommerlejren på Skanderup Efterskole tæt på Kolding. Lejren har i alt 100 deltagere. Ugen byder udover en masse skak (træning, turnering og anderledes skakformer) også på fysiske udfoldelser og en masse sociale aktiviteter.
Du kan følge lejren på https://skaklejr.dk/.
Vi søger deltagere til den ekstraordinære GF
Frem Skakklub er heldigvis vokset meget de senere år, og det er vi utroligt glade for. Det store medlemstal giver dog samtidigt udfordringer ifm. mulige vedtægtsændringer, da dette kræver 1/3 fremmødte medlemmer ved generalforsamlinger. Vi har ved den kommende ekstraordinære generalforsamling (lørdag d. 8. august kl. 14.00) nogle vigtige vedtægtsændringer, der blandt andet er nødvendige i forhold til kommunen. Derfor håber vi, at så mange som muligt vil deltage i den ekstraordinære generalforsamling. Den forventes kun at tage omkring 30 minutter - også hvis man ikke kommer til sommerfesten! Dagsordenen kan ses her.
P.S.: Har du endnu ikke fået tilmeldt dig sommerfesten, er det stadig muligt. Vi tager fortsat imod tilmeldinger, hvis du har lyst til at blive hængende efter generalforsamlingen.
Ungdoms-VM
Caroline og Kathrine har deltaget ved Ungdoms-VM i Italien.
Kathrine endte med 50% (5½/11) midt i feltet i U18 for piger. Caroline var ligeledes på 50% efter 8 runder, men løb desværre ind i nederlag i de sidste tre runder.
Du kan læse mere om stævnet på DSU's nyhedsside samt resultaterne for de danske delegation.



























