Alfred Andersen - en ener i Frem
Af Niels Henrik Sørensen

Alfred i forbindelse med sin 90 års reception i klubbens lokaler (2011)
Som det er klubbens medlemmer bekendt, gik Alfred Andersen bort den 31. december 2019. Han blev 98 år gammel. Alfred var æresmedlem i Frem og kom til det sidste til klubbens arrangementer og holdt et imponerende niveau sin høje alder taget i betragtning. Alfred var en rigtig kampspiller, der i en menneskealder underholdt skakspillere med en angrebslyst og udholdenhed, som er de færreste beskåret. Opfindsomme åbninger og solidt, direkte spil, hvor remis kun tages i tilfælde af konge mod konge, har kostet mangen en modstander hovedet efter mødet med Alfred. Lige så stort et menneske Alfred Andersen var uden for brættet, lige så grusom kunne han være ved det.
Alfred blev medlem af Frem den 1. september 1946. Han markerede sig snart som en af klubbens stærkeste spillere, og den nok største bedrift kom i 1953, hvor vi på evighedslisten over fynsmestre finder navnet Alfred Andersen.
Frem er i pokalfinalen
Tirsdag d. 18. februar blev pokalsemifinalerne afviklet i Sydøstfyn Skakklub. Frem 1 og Frem 3 samt Læseforeningen 1 og Sydøstfyn 1 havde kvalificeret sig efter pokalkvartfinalerne i Frems lokaler i januar måned.
Hvem, der skulle møde hvem, blev traditionen tro afgjort ved lodtrækning kort før kampstart, hvor Frem 3 (Anton, Erik, Alf og Peter Fynbo) blev trukket først. Dermed fik Alf - som repræsentant for Frem 3 - lov til afgøre sit modstanderhold ved at trække næste hold i lodtrækningen. Her blev Frem 1 (Kristoffer, Stefan, Alexander, Per) trukket og en internt semifinaleopgør var dermed en realitet, mens Læseforeningen og Sydøstfyn skulle afgøre, hvem der skulle gøre Frem (enten 1 eller 3) følgeskab i pokalfinalen.
Frem 3 spillede en god, stabil omgang skak, hvorfor tre af de fire partier i Frem 3 - Frem 1 først fandt deres afgørelse mellem kl. 22 og 23 (med kampstart kl. 19). Resultattavlen endte desværre ikke med at afsløre, hvor stor ære Frem 3 havde af deres debut i pokalseminale-sammenhæng, da slutresultatet endte 4-0 til Frem 1.
Læseforeningen kom omkring kl. 22 foran 1-0 mod Sydøstfyn, mens de sidste tre partier, som det var tilfældet i Frem-opgøret, først fandt deres afgørelse, da tiden var ved at rinde ud (der spilles uden tillægstid og uden ekstra tid efter træk 40). Læseforeningen trak dog det længste strå i alle partierne og kommer dermed også fyldt med selvtillid til pokalfinalen med en sejr på 4-0. Læseforeningen og Sydøstfyn mødes allerede igen søndag d. 23. februar i divisionsturneringen.
Dato og spillested for pokalfinalen er endnu ikke fastlagt.
Frem 4 tabte 3-5 til Læseforeningen 4
I femte runde spillede Frem 4 hjemmekamp mod Læseforeningen 4. Denne gang kunne vi byde velkommen til to ”nye” på holdet, nemlig juniorerne Leia og Laurits. Leia er kun ny på vores hold, hun er hærdet skakspiller og blev Danmarksmester for piger under ti år her i januar. Laurits derimod var rigtig debutant.
![]() |
![]() |
| Laurits (for.tv.) og Leia | Julius (for.tv.) og Linus |
Linus er en af ”de gamle”. Han afsluttede et dristigt kongeangreb i fin stil, og Laurits vandt et parti med modsatte rokader, bondefremstød og til sidst slutspil med to tårne og randbonde mod to tårne. Slet ikke nemt!
Endelig fristede Dan sin modstander med en gambit, og snart var alle brikker med i et vildt slagsmål, som Dan var bedst til at finde ud af.
![]() |
![]() |
| Willy (for.tv.) og Rasmus | Dan (for.tv.) og Peter Fynbo (bag Dan) |
Desværre tabte vi de øvrige partier, så resultatet af kampen blev et nederlag til Frem 4 på 3-5. Det er en smule bedre end forventet.
Næste gang bliver også en hjemmekamp, denne gang mod Ullerslev den 24. februar.
Peter Fynbo
Frem 3 vinder bundgyser
Mandag aften var Frem 3 på besøg ved Odense Skakklub. Formanden holdt en skarp peptalk for de tre unge Alf, Elias og Bastian, hvor han opfordrede til at finde deres skarpeste varianter frem, hvis det de ønskede var fortsat at spille i Fynsserien i næste sæson! Det startede med et lynpoint til Erik, hvis modstander havde glemt at slukke mobilen, og derved en tidlig føring. Resten af holdkampen blev en ren gyser, de tre unge formåede dog ikke at få deres skarpeste varianter igennem, Alf, Elias og Bastian måtte alle tage tage til takke med remis på de nederste brætter, hvor vi ellers har hentet hovedparten af vores point i sæsonen.

Bastian (tv), Elias og Alf sikrede atter vigtige point til Frem 3!
Føringen holdt til klubbens forhenværende formand og nuværende holdleder, Aske, måtte ned med nakken; han har haft det svært i toppen og mødt rigtig stærke modstanderne gennem hele sæsonen. Men udligningen var kortvarig, da formanden gik forrest og vandt sit parti. Men her sluttede dramaet ikke. Det hele skulle afgøres på de to øverste brætter, hvor Jonathan Roed var med på førstebræt i Claras fravær, og Markus på andenbræt. Ingen af dem havde direkte gevinstmulighed, men begge fik tilkæmpet sig remis. Særligt Jonathan Roed var i et sandt drama og måtte spille til midnat mod Lars Uffe Pedersen, og formået med stærkt spil at holde en remis i tårnslutning bagud med en bonde. Slutresultat 4½-3½ til Frem 3, i sæsonens vigtigste kamp indtil videre, hvor det især var vigtigt ikke at tage fra OS med et nederlag for at holde afstand til sidstepladsen. Næste kamp for Frem 3 byder på El Classico mod Læseforeningen 2 på hjemmebane!
Bo Sørensen




















































































































































































































































































































































