Frem 3 levede op til favoritværdigheden i forstærket Fynsserie
Efter en solid sæson har Frem 3 vundet Fynsserien. Det lignede allerede en kendsgerning inden sidste rundes kamp mod rækkens nummer to fra Nyborg, da forspringet var på hele 5,5 point. Men arbejdet skulle dog gøres færdigt, og det blev det med en 5-3 sejr, hvor ikke mindst Alan brillierede med en flot sejr i et parti med en masse forviklinger mod Stig Gorms lettiske gambit.
Frem 2 og Frem 3 til fælles hygge og aftensmad på Storms Pakhus efter fællesafslutningen 22. marts
Fællesafslutning i Fynsserien
Søndag d. 22. marts blev sidste runde i Fynsserien afviklet ved en fællesafslutning hos Læseforeningen. Her lykkedes det Frem 2 at vinde 4½-3½ over Sydøstfyn, mens Frem 3 forsvarede førstepladsen med en 5-3-sejr mod Nyborg.
Sæsonafslutningen blev efterfølgende fejret på Storms Pakhus.
Tredjeholdet skal nu spille en kamp mod Horsens Skakforening søndag d. 12. april om mulig oprykning til 1. division.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Fotos: Anne Mette Bruntse
3 x 3½-4½
Mandag d. 16. marts tog Frem 4 imod Indslev i finalespillet i Serie 1. Her blev det til et knebent nederlag på 3½-4½. Samme aften skulle Frem 5 have spillet mod Tårnet 2 (Svendborg); her måtte sidstnævnte dog se sig nødsaget til at melde afbud til kampen.
Ved afslutningen på Skakliga-sæsonen blev det (igen, igen) til knebne nederlag på 3½-4½ til Frem 1; lørdag mod Fredericia og søndag mod SK1968 (Århus), hvor sidstnævnte følger med førsteholdet i nedrykning fra Skakligaen til 1. division. I samme weekend lykkedes det Hillerød at genvinde Danmarksmesterskabet efter en afsluttende sejr i topopgøret mod Skanderborg. Du kan læse mere herom på DSU's hjemmeside.
Afslutning i Skakligaen
Førsteholdet deltager i weekenden 14.-15. marts i fællesafslutningen i Skakligaen, der afvikles i Skanderborg. Frem 1 møder lørdag Fredericia, mens SK1968 står på programmet søndag.
Du kan læse mere om fællesafslutningen på DSU's hjemmeside, mens du kan følge partierne live på LiChess.
























