Holstebro Weekend EMT
Forårets sidste weekendturnering spilles i Holstebro, hvor Alex, Astrid, Mie og Otto spiller med. Du kan følge deres bedrifter/resultater på turneringssiden.
DM i hurtigskak for hold
Pinsesøndag d. 24. maj var Frem repræsenteret ved pokalstævnet i Middelfart. Vi havde i alt fire hold med, som spillede med i Eliterækken (1), Bredderækken (1) og Ungdomsrækken (2). Efter de seks runder kunne vi tage hjem med to andenpladser; Frem 1 (Alan, Kathrine, Astrid, Caroline og Anne-Mette) endte på ligestilling med Læseforeningen 1 i Ungdomsrækken, men måtte tage til takke med andenpladsen grundet færre matchpoint. I Eliterækken lykkedes det undervejs Frem (Allan, Alxander, Kristoffer og Alf) at slå sidste års vindere, BMS, allerede i anden runde, men dampen gik derfor lidt af ballonen; en flot andenplads blev det dog til.
Otto vandt alle sine 6 partier og vandt dermed en særpræmie!
Du kan finde alle resultater i turneringstabellen, ligesom en del af Eliterækken blev transmitteret live på Lichess.
![]() Frem 1 nr. 2 i Ungdomsrækken |
![]() Eliteholdet endte også nr. 2 |
![]() Otto og Frederik (LF) maksister! |
Masser af skak i Fredericia og Helsingør
Under Kr. Himmelfartsferien spilles en masse skak i Fredericia og Helsingør.
I Fredericia startede IM-gruppen onsdag, hvor Ellen og Mikkel spiller med.
Torsdag stod programmet også på hurtigskak og skoleskak, hvor Kai Pei og Benas samt Nikolai og Nikolina Zhang deltog.
Fredag til søndag spilles en 5-runders turnering, hvor Leia spiller med i Kandidatgruppen; Otto og Simon H. i Mestergruppen, mens Alex, Bo, Kai og Spencer spiller med i Basisgruppen.
Både IM-turneringen og Kandidatgruppen transmitteres live på LiChess.
I Helsingør spiller Alan, Astrid, Mie og Peter Sørensen med i Kronborg Open.
Opdatering fra bestyrelsen
Tak for en god generalforsamling og gode diskussioner om klubbens udvikling♟️
Klubben har nu omkring 75 medlemmer, hvilket er en flot fremgang, og der blev set tilbage på et stærkt år med blandt andet en spændende sæson i Skakligaen, det nye kvindehold, flotte individuelle resultater og stor udvikling blandt klubbens juniorer. Desuden ny elitetræning samt oprykning til Fynsserien, som betyder, at Frem næste sæson har hele 3 hold i rækken (wow!).
Ved valget til bestyrelsen blev Jan Erik genvalgt som kasserer, mens Henrik Ankersø blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem. Tak til Jacob Kamuk for en stor indsats de seneste år – og velkommen til Henrik!
Jakob Frederiksen blev valgt som suppleant, Linus som revisorsuppleant, mens der var genvalg til Aske som revisor og Steen som suppleant.
Steen stopper samtidig efter mange år som juniortræner – tusind tak for en fantastisk indsats for klubbens unge spillere gennem årene! Hvis nogen sidder og tænker “den tager jeg næste år”, så hører bestyrelsen meget gerne fra jer 🙂

Billede fra Steens juniortræning i sæsonen 2017/18!
Simon Hansen























