Bøger og skakblade
Peter Kinggaard har ved oprydning i sit og klubbens arkiv fundet en stak skakbøger samt mange udgaver af Dansk Skak Unions Skakbladet og vores eget Brikken. Samlingerne af skakblade går tilbage til 2001.
Hvis du har interesse i enten nogle af skakbøger eller skakbladene, er du meget velkommen til at rette henvendelse til Peter; fx på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..
Billeder fra Frem Skakklubs historie efterlyses
Kristoffer fik i april måned lavet fotobøger fra Frem Skaklubs historie 2007-2019. I den forbindelse blev en del billeder på bl.a. klubbens Facebook-side glemt, hvorfor det nu forventes at vi laver en opfølger.
Har du billeder liggende, som viser et godt øjeblik ifm. Frem Skakklub, er du velkommen til at sende dette/disse til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. (bedste kvalitet fås via mail, men en Messenger-besked på Facebook kan også bruges), hvormed der er god mulighed for at de kommer med i den nye fotobog.
På forhånd tak for bidraget!
Klubben åbner mandag d. 15. juni
Fase 3 af genåbningen har muliggjort, at vi igen kan mødes i klubben i Ungdomshuset.
Vi åbner derfor for både juniortræning (kl. 17.00-18.00) og almindelig klubaften fra kl. 18.30.
De almindelige forholdsregler for at minimere mulig smittespredning skal stadig overholdes i det omfang dette er muligt; dette betyder bl.a. at vi skal huske at holde afstand, spritte eller vaske hænder (når vi ankommer, hvis vi skifter modstander og når vi igen forlader Ungdomshuset). Der vil være informationssedler samt håndsprit i klubben.
Spørgsmål til genåbningen er velkomne ved henvendelse til bestyrelsen.