Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Teplice Open 2018
Skrevet af Jess Nykjær   
Søndag, 17 Juni 2018 09:48

Trætte, men rigere (dag 9)

Så fik vi spillet sidste runde i Teplice Open. Jesper der helt klart er i bedst turneringsform. Han fik ikke det store ud af åbningen i sidste runde og måtte stille sig tilfreds med, at det blev en træningsturnering. 

Hvilket han tacklede en del bedre en de gamle, faktisk var det ham der lige måtte hæve humøret efter sidste runde. 

Hvor 3 meget sure gamle mænd havde annonceret, at de alle ville vinde. Da de begyndte at spille, måtte de indse, at de var trætte og smadrede. Hjernen var allerede på vej hjem til Danmark. Vi var absolut ikke tilstede mentalt. Så den ene var RINGE, den anden DÅRLIG og den sidste ELINDIG. 

Så efter en times tid efter, hvor Anton og Brian havde fået en smøg og Jess spist en is. Og man passerede grænsen til Tyskland, var vi på vej hjem. Humøret steg og turneringen blev analyseret. Langsomt kom Danmark nærmere, sammen med humøret. 

Og vi siger tak for denne gang. 

Måske vi tager på skak ferie en anden gang, så skriver vi hjem igen.

 

Link til resultatsiden


Hele beretningen

Jesper Thybo, Brian, Anton og Jess er alle frisk ankommet til Tjekkiet.

Vi havde smurt madpakke hjemmefra, så vi holdt lige et pitstop i det tyske. De gamle fik selvfølgelig svindlet Thybo ind i et fodbold-væddemål. 10 kr. fattigere måtte Thybo sande, at nogle burde have advaret ham om de gamle banditter. Måske de også påstår, at de lige kan lære ham lidt om skak i løbet af ugen.

Lørdag morgen er alle friske efter en god nats søvn på vores hoteller. Thybo bor dog ikke på samme hotel, som de gamle. Noget med en aldersgrænse - han var for ung. På vores hotel skal man være +45 – mindst! Vi har dog kun 10 minutter gang til Thybo og 7 minutter til spillestedet. Alle er samtidig tilfredse med deres værelser, og morgenmaden har været fin.

1. runde: Jess husker at minde Brian om at spille fornuftigt, hvilket de begge glemmer, da de går ind ad døren, hvorefter de begge havde tabt på under 20 træk. På plussiden så de det meste af landskampen Peru-DK. Thybo kom og så anden halvleg med, da havde han udspillet sin modstander. Efter kampen gik vi ned til en storsmilende Anton, der selvom han havde tabt havde haft en fantastisk dag. Han var tæt på at vinde sit parti. Han brokkede sig dog over den dårlige tid, som vi har under turneringen (Divisionstid), samt at han lige havde glemt, at vi spillede med Sofia-reglen (ingen remis-tilbud inden træk 30). Så Anton tilbød remis i træk 26, hvilket hans modstander – stillingen taget i betragtning – egentlig ville have taget imod, såfremt Anton havde været GM'er, og at vi altså havde nået træk 30!

Så med Danmarks sejr over Peru og en OK første dag, er vi alle ved godt mod.  Søndag formiddag har de gamle planlagt løb- og styrketræning under Antons kyndige vejledning. Thybo var lettere rystet, da han hørte om dette lørdag aften, og annoncerede straks, at han både skulle sove længe og forberede sig til sit parti, så han kunne desværre ikke deltage. Selv om han havde lyst.

 

En dag i smerte (dag 2)

Som sagt, havde de gamle aftalt motions-dag søndag. Brian og Jess havde været så dumme at lade Anton føre an. For dem der ikke ved det - Anton er et motionsmonster. Vi snakker her om Iron-man og styrketræning! Efter et par timer med løb i de lokale bjerge og styrketræning var Brian og Jess smadret; Anton var endnu ikke begyndt at svede! 
Jess måtte bestille massage, med Happy Ending. Til de unge: Happy Ending er, når man er +45, og betyder, at man kravler grædende ind til massage og kan gå næsten normalt ud af lokalet bagefter. Så selvfølgelig har vi aftalt motionsdag igen på tirsdag.

Mandag tager de gamle på tur i bjergene. Jesper må desværre melde afbud igen. Bagud med både søvn og forberedelse... 
Jess havde fundet en lækker sandwich-bar, hvilket vi alle var utroligt glade for - sådan cirka i hvert fald... Mindst en af os skal forbi igen – hvilket vil sige kun Jess...

 
Jess og Brian i aktion under anden runde

Så var det ved at være skak-tid igen, Anton og Jess var placeret midt i salen i mindst 50 graders varme, så hjernen kogte som grød. Antons modstander, der tilsyndeladende var i familie med Magnus Carlsen, udspillede ham lynhurtigt! Jess var bare ufattelig ringe - det kan kun være det højere ratingtal, der gjorde, at hans modstander tog imod remis. Brian spillede et fantastisk parti i de første 16 træk. Modstanderen der havde over 1900, blev revet rundt efter Brians g4. Så brændte Brian desværre også sammen, men vi var alle vilde med den form, som Brian viste i de første 16 træk og ærgrede os på hans vegne. Jesper er den eneste, der ikke er påvirket af varmen, han udspillede endnu engang bare sin modstander!

Vi afsluttede aftenen på den indiske restaurant for 3 gang i træk! I morgen hedder det Steak House på trods af Antons veganer-meat-is-murder-protester! Så vi er alle klar til i morgen, hvor vi skal have noget kød og is, da Jess` isometer er faretruende lavt. 

 

Den fede sveder, men fik sin is (dag 3)

Ud at se bjerge, dem er der mange af i Tjekkiet, så mandag tog vi på bjergvandring. Antons mobil sagde, at vi havde bevæget os op, hvad der svarer til 75 etager. Jess var rigtig hård, dynamitmanden førte an i et dræbende tempo de første 5 minutter, så svedte han, som en hest. Målet var Pravcicka Brana, Europas sidste naturskabte stenbro. Turen kan varmt anbefales, med den fantastiske udsigt, der var fra toppen. Selv Jess var imponeret, og han har ellers både besteget Himmelbjerget og Frøbjerg Bavnehøj.

Advarsel bringes her: Når Anton spørger, om man vil med på tur, betyder det ikke, at han betaler, det fandt både Brian og Jess ud af på den hårde måde, da vi måtte spytte i kassen for Antons kriminelle gerninger. Hvis vi turde, havde vi nok protesteret kraftigt. Men hvem tør sige Anton ”Senna” imod. Han præsterede at få en fartbøde, af 2 uskyldige tjekkiske betjente, der jo desværre var nødt til at passe deres job. Anton blev målt til 86 km/t i byzone, hvor fartgrænsen var 50, så bøden lød på hele 1000 tjekkiske koruna eller ca. 300 danske kroner. I Danmark havde en tilsvarende forseelse kostet 4500 danske kroner og klip i kørekortet, så Anton sagde både ”tak” og ”hav en god dag” til de utroligt flinke lov- og ordenshåndhævere. Vi var dog alligevel meget påpasselige med at overholde fartgrænserne på hjemturen.

Efter denne lange tur i naturen, var vi klar til 3. runde. Brian spillede galt i åbningen, men kom dog pænt igen, hvorefter en fejl kostede mat i bunden i 2 træk. Jess skuffede fælt igen - kun remis, men dog uden at stå til tab denne gang. Jesper havde ellers haft en fornuftig stilling, men lidt grus i maskinen kostede den halve. Han glædede sig dog over, at en af favoritterne havde tabt til en af de kvindelige spillere. Anton fik en forfærdelig stilling, men hans flinke modstander sørgede med 3 velvalgte officers-afbytninger og stort tidsforbrug for, at Anton kunne afslutte partiet med nogle flotte træk. Specielt hans Dd6 var af høj klasse.

Til aftensmad var vi på Steak House - store kød-dag, som især Brian havde glædet sig til. 300 gram Rib-eye til Jesper, Brian og Jess - med ekstra kartoffel. Vi åd og vi åd - bare ikke Brian. Han gik i stå efter 100 gram kød. Måske han er ved at blive vegetar... Anton fik græsk salat med Baguette. Han var meget imponeret, mens Jess dog mente, at den Baguette i Danmark bliver kaldt mini-flütes, en pose til 7 kr. i Rema 1000.

I morgen inspireret af Anton, skal vi en tur på vegetarisk restaurant, før 4. runde. Jesper mente dog ikke, at han kunne nå at komme med (han er vist mest til kød!). Han ville dog kontakte os hvis det var muligt.

P.S.: Nogle har måske gættet, at Anton er lidt med indover ved mine indlæg.

 

Den første for dem begge og Jesper i top (dag 4)

Dagen stod mest på afslapning, dog løb Anton og Jess en times tid med et indlæg, hvor vi lige løb om kap op af nogle trapper. Monsteret vandt selvfølgelig - Jess smed 2 kilo spæk. Så var det hjem til 2 gange massage, man føler sig selvfølgelig rig, når prisen er 1/3 af hvad det koster i Danmark. Inden kampen var vi på vegetar restaurant, det var så dårligt, at det ingen gentagelse nogensinde fortjener! Til sammenligning kan det nævnes, at de på den indiske restaurant, hvor vi, som oftest spiser, har mange fantastiske lækre vegetar-retter, så nogen kan, andre kan ikke.
Brian lå i dvale det mest af dagen, det er ved at være hårdt, for ham. Det er snart 20 år siden han har haft så mange fridage i rap.

4. runde:
Så til alt det skaklige; Jess kan stadig ikke få spillet til at køre, så glem ham. Brian ”Mister g4”, havde endnu en mester spiller i lommen - en lille kombi og han var foran med en kvalitet! Denne gang formåede han dog at holde fast i det halve, imponerende flot! Anton fik sin første 2000 skalp. At han så var dansker, lærer han nok at leve med. Selvfølgelig stod han nærmest 3 bedst, inden modstanderen lige gav ham en lille finger. I disse situationer er Anton ikke vegetar, nej her er han kannibal. Så afslutningen er lige til lærebogen - alle vennerne var med, og da de åbnede døren, væltede de hele byen.
Så er vi nået til vores superstjerne, der stillede op i sit landsholdsdress. Fed Hummel-trøje. (Poul Jacobsen; sådan en vil jeg også have, kom i gang med at sælge dem på DSU`s hjemmeside - jeg køber den første). Jesper er som sædvanlig fokuseret, pludselig måtte modstanderen give Dronning for Tårn. Han opgav dog ikke, før mat i 1 ikke kunne undgås mere. I morgen spiller han på førstebrættet mod selveste Sergei Movsesian.
Det er vel udnødvendigt at sige, at humøret var udsædvanligt højt ved aftensmaden. Her brugte vi nok en ekstra 1⁄2 time på snak og diverse.
Brian fik en ny ven på Facebook, Jesper Thybo. Brian spiller dog lidt kostbar og tænkte et par timer over det, før han accepterede anmodningen.
Før 5. runde står den på motion, afslapning og suppe på den indiske, før Anton og Jess skal møde hver deres kvindelige modstander.

 

Sirenerne synger (dag 5)

Doven dag, 40 minutter i kondirummet, suppe med Jesper og ellers lavede de gamle ikke noget før det blev skak-tid. Jo! Jess spiste 2 is, da ingen andre var med på is, så køber man da bare 2 alligevel. 2 er bedre end 1!

Skak tid 5. runde: Jesper er på den store scene mod Sergei Movsesian. Anton møder en smuk ung dame, han var helt blank i øjnene og sad bare og rykkede brikker - han kunne høre sirene-sangen. Brian kaster alt frem, rokerer langt, og det kører bare: Txh2 og 1800-manden ville han være grædefærdig! Han havde lige brugt 40 minutter på at finde g3.

Jess har endelig fået en modstander, der gider at spille skak og wauw, han bruger meget tid - altså modstanderen.

Anton er jo en sand gentleman, så han har lært at åbne døren for damerne! Ud af ingenting kommer Le6 og bang, pludselig bliver Antons øjne helt tørre - mat i 1. hvor kom den fra!? Sirenerne synger, mens Antons skib går til bunds.

Jesper flyver derudaf, bagefter fortalte han, at de første 20 træk var kendt i forvejen, senere lavede han en lille blunder, der forvandlede et sikkert remis-slutspil til en tabt stilling. Det går ikke på det niveau, øv!

Brian har set Txh2, men af uvisse årsager kommer han i tanke om, at han lige kan slå g3 i stedet for. Det kunne han så ikke - Brian opgiver! Øv! Efter alt det gode forarbejde.

Jess' ”kvindelige” modstander, Konvalinka, som til Jess' store skuffelse viste sig at være en mand, glemte at rokere og åbnede sit centrum på vid gab. Så uden sirene-sang, var der ingen fare for at lide skibsbrud, og så kunne selv Jess finde ud af at vinde sit parti! I morgen står den så desværre på en dansker.

Som forventet var humøret ikke så højt under aftensmaden, som dagen før, men Brian fik sit bedste måltid til dato, svinemørbrad med pommes frites. Det var kun fordi han havde munden fuld, at han ikke sang. I morgen er det helt store selvfølgelig Danmark-Australien. De fleste danskere kommer og ser den på en lokal Pub, 100 meter fra spillestedet. 

 

Lige det ekstra (dag 7)

Fredag - de gamle skulle en tur til Theresienstadt. Én glemte dog at passe sin seng, så 3 blev til 2. Den tyske koncentrationslejr fra 2. Verdenskrig er et besøg værd, og man skal tage sig god tid. Meget at se og prøve at forstå, men mange gode info-kilder hjælper hen af vejen. Selv om der er nogle af dem, man bagefter ikke rigtigt havde lyst til at læse.

Herefter tog Anton og Jess hjem og tog en hviler, hvilket gjorde, at vi desværre måtte svigte Jesper ved middagsmaden. Det har været en fornøjelse at følges med Jesper, selv om han sådan lige sprang på i sidste øjeblik. "Har I plads til en mere i bilen?" skrev han til Anton. Vi snakkede lidt sammen, jo vi vidste jo godt, hvem Jesper var. Mads Hansen, som vi begge kender og har et godt forhold til fra hans tid i Frem, kender også Jesper og sagde god for ham. De seriøse unge mennesker er sgu nogle gode gutter, blev vi enige om, hvilket Jesper også kun har bekræftet os i. Udover at han er en høflig og rar ung mand, har han en fin humor og er ikke bange for at stikke lidt til de gamle, hvilket de har det helt fint med.
Vi har også fået et indblik i, hvordan de unge er under deres turneringer nu om dage. Forberedelsen på deres modstander, den havde vi nok luret. At søvn er vigtigt og bliver prioriteret, er rart at se, og egenligt let at forstå for os gamle. En gåtur eller to bliver det til. OK, vi har også selv motioneret. Han lever utroligt sundt, der kan de gamle ikke følge med. Ingen Øl? Der stod Anton og Brian af. Ingen Is? Da var det lige før at Jess, måtte have fat i en hjertestarter! Alt under 1 liter om ugen er tortur.
Eller sagt på en anden måde; hvis andre en dag skulle have et ekstra sæde i bilen, og en af de unge himmelstormere spørger, om I har en ekstra plads i bilen, så gør som os, for vi er ikke i tvivl om at der blandt de unge danske piger og drenge er en masse fantastiske bekendtskaber. Vi vil i hvert fald være klar en anden gang, hvis vi tager på en lignende tur. Jesper har i hvert fald været en glimrende ambassadør.

Hvorfor skriver han ikke noget om 7. runde, ham Jess? Der var bare ikke noget positivt, at skrive om!
8. runde lidt bedre; Jesper spillede remis, Jess mødte en flink dansker, Svend Steenstrup, der først gav en bonde og siden partiet. Hvorfor Jess bagefter gav en stor fadøl og sagde pænt undskyld.

Da både lørdag og søndag er tidlige runder, var der tid til at gå i biografen. Advarsel i Tjekkiet betyder Dolby Surround - dobbelt lydstyrke!

Vi sluttede vores sidste aften med manér i Teplice på en italiensk restaurant. Fantastisk mad og godt humør.

I morgen, søndag, er det hjem lige efter sidste slutfløjt.

 

Trætte, men rigere (dag 9)

Så fik vi spillet sidste runde i Teplice Open. Jesper der helt klart er i bedst turneringsform. Han fik ikke det store ud af åbningen i sidste runde og måtte stille sig tilfreds med, at det blev en træningsturnering.

Hvilket han tacklede en del bedre en de gamle, faktisk var det ham der lige måtte hæve humøret efter sidste runde.

Hvor 3 meget sure gamle mænd havde annonceret, at de alle ville vinde. Da de begyndte at spille, måtte de indse, at de var trætte og smadrede. Hjernen var allerede på vej hjem til Danmark. Vi var absolut ikke tilstede mentalt. Så den ene var RINGE, den anden DÅRLIG og den sidste ELINDIG.

Så efter en times tid efter, hvor Anton og Brian havde fået en smøg og Jess spist en is. Og man passerede grænsen til Tyskland, var vi på vej hjem. Humøret steg og turneringen blev analyseret. Langsomt kom Danmark nærmere, sammen med humøret.

Og vi siger tak for denne gang.

Måske vi tager på skak ferie en anden gang, så skriver vi hjem igen.

Link til resultatsiden

Mere følger... 

 

Billeder