Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Fynsmesterskabet for hold (skoleskak)
Skrevet af Yann og Kristoffer   
Mandag, 05 Februar 2018 15:13

En del af vore juniorer deltog lørdag i anden og sidste afdeling af Fynsmesterskabet i skoleskak for hold. Første afdeling blev afviklet 20. januar. Fynsmester i de forskellige rækker, blev det hold med flest point i de to afdelinger kombineret. 

Vore unge mennesker vandt B-gruppen; her scorede Jonathan på 1. bræt og Bastian på 2. bræt begge maksimum point, Elias på 3. bræt og Nicholas på 4. bræt tabte kun én kamp hver.


Jonathan, Elias, Nicholas og Bastian

Det blev ligeledes til succes i C-gruppen, selv om det startede ret dårligt, idet Lui blev syg. Dermed kunne vi kun stille med 3 mand på dagen, men de gjorde det rigtig godt alle 3: Peter på 1. bræt og Linus på 2. bræt scorede begge max, Oliver tabte kun én kamp. (Da Peter måtte tidligt hjem, har vi vinderbilledet til gode).

Vi stillede op i Å-, B- og C-rækken og vi vandt alle 3, så vi kan være stolte af dem!
Det er desværre kun vores Å-hold, som skal videre til DM. Hold-DM bliver spillet i Nykøbing Falster på et tidspunkt i april.