Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Oprejsning til Frem 3
Skrevet af Bo Sørensen   
Tirsdag, 14 November 2017 22:00

Efter en jammerlig start for et par uger siden, der bød på 7-1 nederlag til Faaborg, så var der en peptalk fra holdlederen med fokus på, at vi skal gøre det bedre, hvis vi skal have nogen som helst chance for at overleve i Fynsserien.

Dagens modstander var Nr. Åby 2, et af de hold, jeg har vurderet, vi kunne tage point fra. Frem 3-holdet virkede veloplagt, for da der var var spillet en times tid, var flere partier tippet over til vores side. Albert og Markus fandt hurtigt huller i modstandernes spil, og vandt hurtigt deres spil uden at anstrenge sig for meget. I dagens kamp havde vi Emma Le Besq med som gjorde comeback, og der var ikke meget rust, der skulle bankes af, da hun med flot spil vandt over Jan Kaas.

Resten af kampene blev desværre noget af en rodet affære, og holdlederens spil kan igen være til diskussion, måske han skal sidde over næste gang??? Der blev kæmpet for sagen, og desværre tippede kampen også så meget, at det længe lignede, at den ville slutte 4-4, men Søren Christensen kæmpede virkelig hårdt for det, bagud med en løber langt hen i spillet, hvor han også udtalte efterfølgende, at han overvejede at give op, men hans modstander sov i timen og forærede dermed Frem 3 en sejr på 5-3. Sejren skaffede os samtidig væk fra sidstepladsen i Fynsserien, men der lang vej hjem til overlevelse endnu.

Markus blev i øvrigt 1.rundes fighter, og fik slikposen uddelt under protest fra holdlederen, og der var jo ikke nogen fight i første runde.