Spillested

   Ungdomshuset
   Nørregade 60 3. sal
   5000 Odense C

   (efter kl. 21 - brug dørklokken)

   OBS: Parkeringskælderen ved
            Skulkenborg lukker kl. 21

   Se parkeringsmuligheder her.

Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Velkommen til Frem Skakklub

Sommerskak på Café Biografen

Café Biografen og Frem Skakklub indbød til en hyggelig række af mandagsturneringer i juli. Turneringerne var åbne for alle og tiltrak 20-32 deltagere hver aften. Bedst besøgt var fjerde heat, hvor 32 fandt vej til caféen. Vi takker for alle deltageres bidrag til nogle hyggelige sommeraftener på caféen!

Stemningsbillede fra andet heat 10. juli

 
Christoffer Vinther med i Xtracon Chess Open
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Lørdag, 22 Juli 2017 12:14

I perioden 22.-30- juli spiller Christoffer med i Xtracon Chess Open i Helsingør. Turneringen er nok bedre kendt under det tidligere navn Politiken Cup. I år har omkring 433 spillere fundet vej til de 10 runder i Helsingør.

 
Horsens Lang Weekend 2017
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Onsdag, 12 Juli 2017 16:07

I perioden 13.-16. juli deltager Steen, Jonathan, Christoffer og Kristoffer i Horsens Lang Weekend. Turneringen afvikles med 7 runder over 4 dage (dvs. 3 dobbeltrunder). Der vil blive vist LIVE under turneringen.

 
Tjele Sommerlejr
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Lørdag, 01 Juli 2017 09:13

En del af vore juniorer deltager 2.-9. juli i Tjele Sommerlejr. Lejren har deltagelse af 122 unge skakspillere og ugen byder foruden en masse skak (undervisning, turnering, lynskak, babyskak m.m.) på Tjele-lege (rundbold, fodbold og dagens sportsgren) og en tur i Djurs Sommerland.

Frem Skakklub er desuden repræsenteret i lederteamet, da Kristoffer er med som leder.

 
Tilskud til Tjele Sommerlejr
Skrevet af André Møller   
Lørdag, 03 Juni 2017 17:37

FSU har bevilget et tilskud til alle fynske deltagere på Tjele Skaksommerlejr på 500,- kr. per barn/junior. Pengene kan fås af André mod kvittering.

 
Fynsmesterskabet i lynskak
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Mandag, 08 Maj 2017 19:57

Lørdag d. 24. juni byder Frem Skakklub i samarbejde med Fyns Skak Union indenfor til Fynsmesterskabet i lynskak. Læs mere om turneringen via linket, hvor du ligeledes kan tilmelde dig turneringen.

I forlængelse af lynskakken afholdes klubbens årlige sommerfest. Tilmelding til sommerfesten kan ske til Aske Graulund (mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. (Aske fortsætter med kasserermailen indtil mailadresserne er opdateret ift. den nyvalgte bestyrelse)).

Sommerfesten byder bl.a. på mulighed for boldspil i Kongens Have, holdlyn og hygge med klubkammeraterne! Det er gratis at deltage i sommerfesten; klubben giver maden (pizza), mens der er mulighed for køb af øl og vand (medbragte drikkevarer er tilladt).

Ligger du inde med en god idé til et underholdende indslag under sommerfesten, hører bestyrelsen gerne herom.

 
Fynsmesterskabet i lynskak 2017
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Søndag, 25 Juni 2017 16:45

Fynsmesterskabet, der blev afviklet lørdag d. 24. juni, endte med en sikker sejr til Mads Hansen!

I løbet af de 21 runder (7 runder i indledende gruppe og 14 runder i finalegruppen) satte Mads kun et halvt point til - imponerende!

Andenpladsen gik til Simon Wilbrandt efter en slutspurt, hvorfor Jesper Knudsen måtte nøjes med tredjepladsen.

Fra venstre: Simon Wilbrandt, Mads Hansen og Jesper Knudsen

Finalegruppe 2 blev vundet af Jakob Petersen.

Finalegruppe 3 blev vundet af Jess Nykjær.

Finalegruppe 3: Jakob Jensen, Jess Nykjær og Markus Maagaard - Finalegruppe 4: Jonathan Roed, Martin Møller og Christoffer Vinther.

Finalegruppe 4 blev vundet af Martin Møller.

Se alle resultater fra indledende grupper og finalegrupperne.

 

 
Landspokalstævnet
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Mandag, 05 Juni 2017 11:40

Søndag d. 4. juni var Frem endnu en gang pænt repræsenteret ved det årlige Landspokalstævne pinsedag.

Der deltog i alt 255 spillere fra hele landet fordelt på 4-mandshold (inkl. reserver; derfor det ulige antal).

Frem deltog med 3 hold i Juniorrækken, 1 hold i Eliterækken og det forsvarende mesterhold i bredderækken!

I Juniorrækken var Frem 1 (Tobias, Alxander, Jacob Foged og Albert) en af forhåndsfavoritterne, men et ærgerligt nederlag til SK1968 (de andre forhåndsfavoritter) gjorde hurtigt dagen til en kamp om andenpladsen. Andenpladsen kommer dog også sikkert i hus.

Frem 2 (Markus, Jonathan R, Alf og Johan) startede dagen med nogle hårde parringer og noget i løbet af de første fire runder at møde tre hold fra den endelige top-4. To afsluttende sejre på 4-0 sikrede dog en fin femteplads i rækken.

Frem 3 (Elias, Linus, Peter og Nicholas) fik ligeledes oplevet den talentmasse, som der findes rund i landet. Men som eneste tredjehold i rækken (og til hele stævnet!) fik Frem 3 to fine uafgjorte resultater og 6 point i alt med hjem. Når man tænker på, at holdet kan deltage mange(!) år endnu i Juniorrækken, lover fremtiden godt.

I Eliterækken endte Frem (Kristoffer, Per, Torben og Tom) som forventet midt i rækken. Der blev dog undervejs til to optrædener på LIVE. Da slutfløjtet lød, var der indsamlet 13 point (ud af 24 mulige), hvilket var nok til en delt fjerdeplads (kun et point fra en delt andenplads).

I Bredderækken skulle Jess, Erik, Emil og Anton forsøge at gentage sidste års store bedrift. Den mission blev dog allerede ved frokosten aflyst, da de to første runder havde givet to nederlag. Efter frokost løb der dog flere point ind på kontoen og pludseligt begyndte drømmene for en placering på podiet. Disse drømme blev dog ved drømmene, men det blev til en endelig delt femteplads.

Se stillinger, billeder og LIVE-partier på turneringens hjemmeside.

 
Frem Hurtigskak 2017
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Mandag, 08 Maj 2017 19:49

I maj måned stod der hurtigskak på programmet i Frem Skakklub. Formatet var tre mandage med i alt 9 runder efter Schweizersystemet.

I alt fandt 24 deltagere frem til turneringen, hvilket gav 3 ratinggrupper á 6 mand.

Ratinggruppe 3 blev vundet af Peter Fynbo med 4 point af 9 mulige foran Bastian med 3½.

Ratinggruppe 2 blev vundet af Jonathan Roed med 6 point foran Markus med 5.

Ratinggruppe 1 fandt en delt vinder i Jens Rasmussen og Peter Morling, som begge endte på 6 point.

Turneringen blev vundet af Kristoffer med 7½ foran Niels Henrik med 7.

Se alle resultater på DSU's turneringsside.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL

Kommende arrangementer

 

Se hele aktivitetskalenderen.

Se desuden skoleskakkalenderen.

Husker du ...? (tilfældig artikel)

Junior-Senior match

Lørdag d. 15. december afvikler Dansk Skoleskak en turnering mellem juniorer og seniorer i anledning af afslutningen på projektet Generationer i Spil. Dette afvikles i både København og Randers kl. 10-16 i en 7-runders turnering, som kan følges på nettet. Tobias og Emma repræsenterer de fynske juniorer i denne anledning, mens Mads og Kristoffer i samarbejde med bl.a. Mads Boe og nykåret seniorverdensmester Jens Kristiansen vil kommentere begivenhederne på nettet. Vi håber, I vil kigge forbi og støtte vore juniorer på chatrollen.

Juniorerne ydede en god indsats i både København og Randers og samlet blev det kun til et beskedent nederlag. En sejr talte 3 point, en remis 1 og nederlag nul, hvor Tobias scorede 10/21 og Emma 6/18.

Se mere om arrangementet her samt læs DSU's beretning.{jcomments on}

Links

Banner
Banner
Banner
Banner

Hvem er online

Vi har 16 gæster online

Frems facebook-venner